23948sdkhjf

228 ungdomsboliger på tidligere industrigrund

Gefion Group investerer en kvart milliard i Valby-projekt. Gråkjær er entreprenør.

Projektudvikleren Gefion Group har et nyt ungdomsboligprojekt på vej. Denne gang i Valby, hvor selskabet vil opføre 7.400 etagemeter med 228 ungdomsboliger. Projektværdien udgør cirka 250 millioner kroner.

Ejendommen opføres af Gråkjær i totalentreprise på den tidligere FL Smidth-grund ud til ud til Gl. Køge Landevej og Ib Schønbergs Allé.

- Planen er at opføre en halv karré bebyggelse i 6½ etager, siger administrerende direktør Thomas W. Færch, Gefion Group.

Lokalplanen for byggeriet er vedtaget, og byggeriet kan indledes i foråret 2017. Gefion Group arbejder derfor nu med at få de mange detaljer og aftaler på plads.

Zeso Architects har udformet en trefløjet bygning, hvor fællesskabet er prioriteret i form af fællesrum og et grønt fællesområde i kombination med individuelle boligenheder, hvor de unge kan koncentrere sig om studie og privatliv.

Gefion Group fokuserede oprindeligt på udviklingsprojekter med at konvertere tidligere erhvervsejendomme til boliger og primært i det centrale København. Efterhånden som Gefion Group er vokset, har selskabet udvidet sit fokus til også at omfatte nybyggeri.

Projektværdien af Gefion Groups igangværende projekter udgør cirka tre milliarder kroner, og selskabet har ca. 1.700 boligenheder under udvikling. I pipeline er flere projekter, blandt andet på Amager Strandvej, på Nørrebro, i brokvarterne og i Rødovre.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078