23948sdkhjf

Industrien sluttede året skidt

Det sæsonkorrigerede aktivitetsindeks - Dansk PMI - ramte i december det laveste niveau i indeksets historie, der strækker sig 15 år tilbage. Produktionen steg dog markant i forhold til november.
Den økonomiske opbremsning har sat sit præg på dansk erhvervsliv, og december måned blev en skidt en af slagsen for industrien.

Det fremgår af indekset Dansk PMI, der afspejler virksomheders faktiske aktivitet. Ifølge Børsen faldt tallet med 2,0 procentpoint til 40,8 på en skala, hvor 50 er neutralt:

- Udviklingen indikerer historisk svære vækstbetingelser og afspejler tilbagegang hos majoriteten af de danske virksomheder. Bemærkelsesværdigt er det også, at det er første gang, at industriaktiviteten ligger under det neutrale niveau på 50 seks måneder i træk, lyder det i analysen.

December var fjerde måned i træk med fald, og med sine 40,8 ligger december samtidig på det laveste niveau, siden indekset blev udarbejdet for første gang i januar 1994.

Ordreniveauet er faldet med 3,8 til 36, mens produktionen til gengæld er gået frem med hele 9,8 til 51,6.

Kilde: Børsen

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094