Prisen afgør antallet af lærepladser
Af Rasmus Gregersen
En ung, som eksempelvis starter i lære som murer, får en grundløn på omkring 11.126 kroner om måneden.
For en mindre håndværksmester med en eller tre lærlinge kan det hurtigt blive til mange penge, og lønnen udgør faktisk en barriere for mange af byggeriets virksomheder.
Det konkluderer Dansk Byggeri på baggrund af en ny medlemsundersøgelse.
Her svarer 45 procent, at de ville ansætte flere lærlinge, hvis det kostede mindre. Det er særligt de mindre virksomheder med 1-6 ansatte, der vil ansætte flere lærlinge, hvis økonomien hang bedre sammen.
- Vi har brug for alle de lærepladser, som vi kan skrabe sammen, og derfor er det ærgerligt, at økonomien bliver afgørende for, hvor mange lærlinge en mester ansætter. Men prisen er afgørende, det er der ikke nogen tvivl om. Lærlingelønnen er kommet derop, hvor mange virksomheder ikke længere kan være med, siger underdirektør i Dansk Byggeri, Louise Pihl, i en pressemeddelelse.
Hun peger på, at lærlingen typisk regnes for en udgift det første års tid. Først derefter begynder han eller hun så småt at tjene sin løn ind.
- Men der er en lang tradition for at ansætte lærlinge i byggeriet, og særligt de mindre virksomheder har været en drivende kraft i uddannelsen af lærlinge. De gør alt, hvad de kan for at få plads til en eller flere, men én ting er lysten, noget andet er, at det også skal hænge sammen med virksomhedens bundlinje, siger Louise Pihl.
Trepartsaftalen om flere praktikpladser vil belønne de virksomheder, som tager flest lærlinge og i stedet sende en regning til de virksomheder, som tager for få eller slet ingen.
- Det er positivt, at trepartsaftalen fremover dækker en større del af udgiften til løn i de perioder, hvor lærlingen er på skole. Men det løser ikke det grundlæggende problem, at for mange virksomheder er lærlingelønnen blevet for høj, siger Louise Pihl.
Find spørgeundersøgelsen hos Dansk Byggeri
