23948sdkhjf

Keingart skal modernisere Thy Hallen

Københavnske Keingart Space Activators løb med sejren, da Thisted Kommune forleden kårede vinderen af en arkitektkonkurrence om renovering og udbygning af Thy Hallen.

Blandt tre gode forslag Keingarts projekt vurderet som det bedste i forhold til de rammer, som kommunen har udstukket for projektet.

- Det glæder mig, at vi nu står med et oplæg, som meget fint lever op til de rammer, som Kommunalbestyrelsen har afstukket for det samlede og overordnede projekt, og jeg ser frem til at følge resultaterne af det videre arbejde med projektet, udtaler Thisted Kommunes borgmester, Lene Kjelgaard Jensen.

Vinderprojektet tilgodeser i meget høj grad ønsket om et samlet projekt med mulighed for etapeopdeling. Thisted Kommune har i den forbindelse sikret sig ret til frit at anvende elementer fra alle tre forslag i det fortsatte arbejde. De øvrige deltagere i konkurrencen var GPP Arkitekter og BSAA Arkitekter.

Planerne for en modernisering af Thy Hallen indebærer blandt andet en bedre udnyttelse af eksisterende arealer, en udvidelse af centerhallen, bedre publikumsfaciliteter, en nytænkende multihal med springfaciliteter, og et spændende udeareal med et væld af aktivitetsmuligheder.

Der er dog fortsat et stykke vej, før planerne føres ud i livet. Oplægget til et endeligt projekt skal være klar i september 2017, når kommunalbestyrelsen drøfter budgettet for de kommende år. Til den tid håber man, at der vil foreligge en afklaring i forhold til evt. medfinansiering fra fonde.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.204