23948sdkhjf

3 af 4 byggefirmaer forventer vækst i 2017

Det er gode tider i den danske byggesektor.

Faktisk går det så godt, at tre ud af fire danske byggevirksomheder forventer vækst i 2017.

Det konkluderer Deloitte på baggrund af en rundspørge blandt 655 virksomhedsejere.

78 procent af de adspurgte forventer at øge omsætningen til næste år, mens 77 procent tilsvarende forventer en stigning i indtjeningen. Holder udmeldingerne stik, kan 2017 altså gå hen og blive et særdeles godt år for branchen.

- Generelt oplever vi en bygge- og anlægsbranche, der er inde i en positiv udvikling, hvilket også afspejles i forventningerne til 2017. Her forventer cirka halvdelen af virksomhedsejerne en vækst på op til 10 procent Endnu en femtedel forventer en vækst på mellem 10 og 20 procent, mens cirka hver tiende regner med at lægge mere end 20 procent til omsætningen, siger partner i Deloitte Thomas Frommelt.

Ifølge Deloitte slår positive forventninger til 2017 igennem i alle brancher. Blandt entreprenørerne er det 80 procent, der forventer øget omsætning til næste år. Det samme gælder for 76 procent af betonvirksomhederne, 78 procent af tømrervirksomhederne, 82 procent af murervirksomhederne og 88 procent af malervirksomhederne.

Blot 12 procent af byggeriets virksomheder forventer, at omsætningen vil falde i 2017.

- Dermed ser det altså ud til, at vækstforventningerne er både bredt og dybt forankret på tværs af den samlede bygge- og anlægsbranche, siger Thomas Frommelt.

Han minder dog samtidig om, at øget indtjening ikke kommer af sig selv:

- Det er desværre langt fra altid, at en øget omsætning også ender med flere penge på bundlinjen. Det kræver, at man har vedvarende fokus på effektivitet og projektstyring, at man formår at samarbejde hen over hele værdikæden, samt at man er skarp på prissætningen, så man ikke påtager sig store risici uden også at få den rette betaling, siger Thomas Frommelt.

Deloittes undersøgelse er baseret på svar fra 720 aktører i byggebranchen, heraf 655 virksomhedsejere.

Artiklen er en del af temaet Branchetal.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109