23948sdkhjf

Nu sætter Skovlunde gang i byudviklingen

Nyt indkøbscenter og boliger er i støbeskeen.

Det er 2½ år siden, at Vandkunsten, Esbensen, WSP Group og Marianne Levinsen vandt konkurrencen om en helhedsplan med ambitionen om at skabe en grønnere, tryggere og mere livlig Skovlunde bymidte.

Et salg af Skovlunde Centret sætter nu for alvor gang i udviklingen.

- Vi glæder os meget til at give Skovlunde og centerområdet et markant løft. Vi vil skabe bedre rammer for handelslivet og skabe en mere attraktiv bymidte, hvor der også vil komme flere boliger, siger Bjørn Skouenby, der er direktør i Dowo Management, der bliver udvikler på det nye center.

Dowo Management ejer det købende selskab, Skovlunde Invest P/S, sammen med Ivan Bjerg-Larsen.

Udviklingen af en ny bymidte vil medføre, at det nuværende center planen rives ned, og at der i stedet bliver opført nye bygninger til både dagligvarebutikker, mindre butikker og ikke mindst nye boliger. Udviklingen vil ske i forlængelse af ombygningen og indsnævringen af Ballerup Boulevard, som forventes at være færdig i slutningen af 2017.

I forbindelse med handlen har Ballerup Kommune og Dowo Management indledt et tæt samarbejde for at udarbejde de nødvendige planer og tilladelser, så byggeriet kan påbegyndes så hurtigt som muligt.

Ballerup Kommune vurderer, at der kan tages hul på byggeriet af center og boliger i oktober 2017.

- Det er med glæde, at jeg kan konstatere, at centret nu endelig er blevet solgt. Den tidligere ejer har ikke formået at udvikle eller holde centeret vedlige. Nu er centret endelig blevet solgt, og udviklingen kan komme i gang til stor gavn for Skovlunde og for kommunen generelt. Nu kan vi skrive et nyt kapitel og give bymidten et ordentligt og tiltrængt løft, siger Jesper Würtzen, der er borgmester i Ballerup Kommune.

Kommenter artiklen (4)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11