23948sdkhjf

Væksten fortsætter i installationsbranchen

Men der er stadig et stykke til toppen.

Netop offentliggjorte tal fra Danmarks Statistik viser, at installationsbranchen omsatte for 33,8 milliarder kroner i første til tredje kvartal 2016. Det svarer til en stigning på 4,2 procent sammenlignet med samme periode sidste år.

”Dansk økonomi er inde i et opsving, men tempoet må betegnes som moderat. Det er blandt andet privatforbruget og byggeriet, der trækker væksten. Det smitter naturligvis af på installationsbranchens aktivitet, siger Rasmus Larsen, økonomisk konsulent i brancheorganisationen Tekniq, i en pressemeddelelse.

Ud over det generelle opsving påvirkes branchen også af, at de tekniske installationer spiller en stadigt større rolle i bygninger, både i nybyggeri og renovering, pointerer han.

Stadig et stykke fra toppen

Selv om aktiviteten er steget de senere år, er installationsbranchen fortsat et stykke fra toppen i 2008. Nu er branchens samlede omsætning på 33,8 milliarder kroner – det er 4,7 mia. kr. lavere end i de første tre kvartaler af 2008.
 

Forskellen mellem 2016 og 2008 viser, at branchen kan håndtere et større kapacitetspres. Men afstanden til fuld kapacitetsudnyttelse bliver mindre i takt med branchens vækst. Væksten medfører, at rekruttering af kvalificeret arbejdskraft i stigende grad bliver en udfordring for installationsvirksomhederne.

- Med lav ledighed er det afgørende at styrke produktiviteten, fremme indsatsen for at fastholde medarbejdere og benytte flere rekrutteringsmuligheder. Oveni har vi brug for langsigtede, politiske reformer for at øge arbejdsstyrken, siger Rasmus Larsen.

FAKTA

Installationsbranchen voksede i de første tre kvartaler 2016 med 1,4 milliarder kroner til 33,8 milliarder kroner – en stigning på 4,2 procent. Vvs-branchen voksede med 5,9 procent, og elbranchen med 3,0 procent.

(Kilde: Danmarks Statistik, faste priser)

 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093