23948sdkhjf

Her bliver problemet til en ressource

Ny Aarhus-bydel skal bruge regnvand i toiletter og vaskemaskiner.

Hvorfor bruge en ressource som rent drikkevand i toiletter og vaskemaskiner? Kunne det ikke være en ide at opsamle regnvand og bruge det i stedet?

Jo, mener Jørn Tækker, direktør i Tækker Group, som arbejder på fuldt blus med at udvikle en ny bydel på et 140 hektar let kuperet markområde midt mellem Lisbjerg Skov, Lystrup og Elev ved Aarhus.

Ambitionen er, at kvarterets borgere kan anvende renset regnvand til blandt andet toiletskyld og tøjvask, så de begrænser udledningen af regnvand til vandløb og kystområder og samtidig skåner de underjordiske vandreservoirer.

Regnvand som en ressource

Konkret har Cowi regnet ud, at der i projektets første etape med 600 boliger vil blive udledt cirka 30 millioner liter vand mindre fra befæstede arealer til det lokale vandløb pr. år. Desuden vil udledningen af kvælstof og fosfor til Aarhus Bugten bliver mindre.

- Der er rigtig god grund til at anvende grundvandsressourcen med omtanke blandt andet i lyset af befolkningstilvæksten i Aarhus Kommune. Derfor bliver der udviklet et regnvandssystem, hvor vi samler regnvand fra tage, veje og parkeringsarealer i kanaler og søområder. Efter rensning kan det bruges i beboernes husholdninger, og samtidig giver søerne og kanalerne en rekreativ værdi til området, fortæller Jørn Tækker i en pressemeddelelse.

Regnvandssystemet repræsenterer i det hele taget en ny tilgang til håndtering af vand i byudviklingsprojekter, mener Carsten Fjorback, der er udviklingschef i Cowi.

- Traditionelt bliver regnvand håndteret som et problem, der skal løses og ledes væk hurtigst muligt. En tilgang der med urbanisering og klimaforandringer har vist sig at skabe problemer med tiltagende oversvømmelser. I byen Nye har vi vendt det på hovedet og tager udgangspunkt i regnvandet som en ressource, der skal håndteres, der hvor det falder, siger Carsten Fjorback.

Tænk langsigtet – det betaler sig

Vand bliver tænkt ind i alle løsninger i Nye, herunder infrastruktur af veje og stier, parkeringspladser og grønne områder.

Eksempelvis bliver der anlagt multifunktionelle veje, som ikke kun imødekommer beboernes transportbehov, men som også har render til opsamling og kanalisering af regnvand til større opsamlingsbassiner i området.

Renderne fungerer desuden som strømningskorridor og er derved med til at sikre Nye mod større regnhændelser som dem, der ramte København i juli 2011.

- Eksisterende byer er anlagt i en anden tid, hvor disciplinerne og funktionaliteterne ikke nødvendigvis blev tænkt sammen. Det øger risikoen for alvorlige oversvømmelser og vandskader, siger Carsten Fjorback, der medgiver, at sammentænkningen kan føre til dyrere løsninger for enkelte delkomponenter.  

- Men hvis vi tænker flere år frem i tiden – og det giver god mening i forbindelse med byudvikling - er det som regel den billigste og mest bæredygtige løsning, fordi der ikke senere skal bruges lige så mange penge på lappeløsninger på problemer, som kunne være forudset fra start, siger Carsten Fjorback.

Klimaforandringer kalder på bedre udnyttelse af regnvand

Ambitionen er, at rensningen af regnvandet kan nå et niveau, hvor det også kan blive godkendt som drikkevand.

Ultimativt vil det betyde, at der ikke skal bruges en eneste dråbe grundvand, når Nye er fuldt udbygget til omkring 20.000 mennesker, men at det rensede regnvand kan dække hele det samlede vandforbrug i bydelen.

- Adgang til vand – eller mangel på samme - er kilde til både konflikt og ulighed mange steder i verden, og den problemstilling bliver ikke mindre i fremtiden i lyset af klimaforandringer. Også i den sammenhæng kan en optimering af regnvandshåndteringen være en del af løsningen, siger Carsten Fjorback.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094