23948sdkhjf

G. V. L. Entreprise løfter indtjeningen

Bundlinjen vokser hos G. V. L. Entreprise A/S, som kom ud af 2015/16 med et resultat før skat på 13,7 mio. kr. Det er ikke set bedre siden 2006/07, og resultatet er samtidig en forbedring på 25 procent i forhold til de foregående regnskabsår.

Forventningen var egentlig, at indtjeningen skulle fastholdes af en faldende omsætning. I stedet steg begge dele altså – omsætningen endda med 35 procent til 516 mio. kr.

Fakta: G. V. L. Entreprise A/S

Grundlagt af Allan Pagh Hansen som en tømrer- og snedkervirksomhed.

I dag udfører G. V. L. Entreprise, der har sit hovedsæde på Højsgårds Allé i den sydvestlige del af Hellerup, hoved- og totalentrepriser inden for det offentlige byggeri, det private erhvervsliv samt  bolig- og sportsforeninger.

G. V. L. Entreprise A/S ejes fuldt ud af G. V. L. Holding A/S, der har Allan Pagh Hansen som eneste ejer.

Det er desværre ikke lykkedes at få en kommentar til regnskabet fra Allan Pagh Hansen. Men direktøren – som grundlagde virksomheden under sin gymnasietid i 1981 – fortalte dog sidste år til Licitationen - Byggeriets Dagblad, at han især anså evnen til at sige nej til opgaver som essentiel for en solid indtjening.

- Det kræver også, at man ikke lader sig tryne af systemet og har modet til at sige nej til opgaver, hvis den økonomiske ramme eller tidsplanen er urealistisk. Den slags opgaver vælger vi fra, så vi ikke bruger tid og ressourcer på at regne på dem, men det kan man jo nemt sige, når vi har en ordrebog, der er i orden, sagde Allan Pagh Hansen, som især skosede det offentlige for at have urealistiske forventninger til, hvad branchen kan levere.

Ifølge årsrapporten forventer G. V. L. Entreprise et fald i både omsætning og indtjening i indeværende regnskabsår.

G. V. L. Entreprise A/S
mio. kr. 2015/16 2014/15
Nettoomsætning  516,2  381,2
Resultat før finansielle poster  16,4  11,1
Resultat før skat  13,7  10,9
Årets resultat  10,7  8,4
Balancesum  219,5  208,6
Egenkapital  52,6  42,0
Antal ansatte  57  52
Regnskabsåret blev afsluttet 30. september 2016.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.157