23948sdkhjf

150 Arkitema-ansatte flytter til Carlsberg Byen

Arkitema Architects kontor i København får fremover til huse i en tidligere maltsilo, Dipylon Hus, der er en del af den markante industrielle arkitektur i Carlsberg Byen.

Arkitema har selv transformeret bygningen til en moderne tegnestue med et uhøjtideligt og imødekommende miljø og forventer at flytte ind i december 2017.

- Efter otte gode år i Mikado House har vores kontor i København nu fået en størrelse, hvor det giver mening at flytte fra et flerbrugerhus til eget hus, siger partner Dorthe Keis i en pressemeddelelse.

Hun forklarer, at den nye bygning i højere grad vil være i stand til at understøtte Arkitemas måde at arbejde på, og hun ser et spændende perspektiv i at få adresse i et bykvarter, som er fyldt med industri- og arkitekturhistorie.

- Vi er meget tiltrukket af det nye, spændende bymiljø i Carlsberg Byen. Der er en god dynamik, som vi kan nyde godt af og bidrage til, siger Dorthe Keis.

Tilbygning på taget
Arkitemas kommende københavnerkontor ligger i den del af Carlsberg Byen, der har den største koncentration af historisk industriarkitektur. I transformationen af bygningen, hvis historie går tilbage til 1939, lægger Arkitema vægt på at bevare maltsiloens karakter og arkitektoniske identitet udadtil.

I de eksisterende rammer skabes et nyt indre med fire etager rundt om et åbent atrium samt en ny tagetage. Lyset bliver hovedsageligt lukket ind via en gennemgående glasfacade på nordsiden af bygningen. På taget etableres en tilbygning med kantine og tagterrasse.

- Den nye tagudvidelse bliver et vigtigt og flot samlingspunkt for Arkitemas medarbejdere, der får en fantastisk udsigt over København, siger Dorthe Keis.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11