23948sdkhjf

Byggebeskæftigelsen stiger fortsat

Fremgangen er dog ikke forbeholdt alle bygge- og anlægsbranchens faggrupper.

Den samlede beskæftigelse i stiger fortsat, så det gennemsnitlige antal beskæftigede i 2016 nåede det højeste niveau siden 2008. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.

Konkret steg antallet af beskæftigede med 989 personer fra tredje til fjerde kvartal af 2016. I forhold ti fjerde kvartal af 2015 er der tale om en stigning på 4.690 personer, svarende til 3 procent.

Se kortet: Her er de ledige byggejob i din kommune

Ser man på den gennemsnitlige beskæftigelse i 2016 var den knap 4 procent højere end 2015.

Beskæftigelsesfremgangen rammer bredt i bygge- og anlægsbranchen, men der findes dog undtagelser i form af enkelte faggrupper. Således faldt antallet af beskæftigede inden for Byggeentreprenører, el-installation og murere fra tredje til fjerde kvartal sidste år.

Dansk Byggeri: En sund fremgang

- De nye tal for byggebeskæftigelsen vidner om, at der er tale om en branche med fremgang. Men vel at mærke en branche med en sund fremgang. Beskæftigelsen er steget med 6.200, og vi er nu ekstremt tæt på gennemsnitsbeskæftigelsen i det nye årtusinde, som har været på 161.200 - og her er der altså tale om en periode med en bragende højkonjunktur efterfulgt af en dyb krise, fortæller Andreas Fernstrøm, analysechef i Dansk Byggeri, og fortsætter:

- Det er det samme billede, vi ser i de månedlige konjunkturbarometre. Her hersker der ingen tvivl om, at vi bevæger os i den rigtige retning, men vi skal stadig holde os for øje, at der er stort set lige så mange, som er produktionsbegrænset på grund af manglende ordrer, som der er virksomheder, der mangler arbejdskraft.

- Når vi ser lidt nærmere på tallene for beskæftigelsen, er det helt tydeligt, at det er nybyggeriet, der driver fremgangen i øjeblikket. Her har der været en stigning på 3.700 personer det seneste år. Det er der som sådan ikke noget odiøst i, da antallet af nybyggede boliger også stiger i øjeblikket. Modsat er fremgangen inden for reparation og vedligeholdelse mere afdæmpet, hvor der blot var en stigning i beskæftigelsen på 700 personer inden for det seneste år.

Artiklen er en del af temaet Branchetal.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094