23948sdkhjf

De skal kæmpe om motorvej til 200 millioner

Fem entreprenører er prækvalificeret til at byde på anden etape af Kalundborg-motorvejen, som skal stå klar i efteråret 2019.

Fem entreprenører skal nu dyste om at bygge anden etape af Kalundborg-motorvejen.

Vejdirektoratet modtog i alt syv ansøgninger om at blive prækvalificeret til den store anlægsopgave, der løber op i omkring 200 millioner kroner.

De fem prækvalificerede entreprenører er:

  • Arkil A/S
  • Barslund A/S
  • Konsortiet Mobilis Danmark-Van Gelder
  • MJ Eriksson A/S
  • Per Aarsleff A/S

Det indledende tilbud har frist den 23. marts. Vejdirektoratet indleder forhandlingerne med hver enkelt entreprenør i maj, hvorefter de får mulighed for at tilrette og afgive det endelige bud.

Vejdirektoratet forventer at vælge en entreprenør til opgaven i starten af juli, så motorvejsbyggeriet kan gå i gang i det tidlige efterår.

Den nye motorvej syd om Regstrup, også kendt som anden etape af Kalundborgmotorvejen, er en cirka seks kilometer lang strækning mellem Ringstedvej, hvor den eksisterende Kalundborgmotorvej slutter, og videre syd om Regstrup med tilslutning til Skovvejen ved Dramstrup.

Projektet har en samlet anlægsbevilling på 426 mio. kr. og ventes at kunne åbne for trafik efteråret 2019.

Læs mere hos Licitationen - Byggeriets Dagblad (kræver abonnement)

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141