23948sdkhjf

Bageri bliver til boliger

Det seneste par år har flere af ejendommene ved Frederikstorv i det centrale Aalborg undergået betydelig forandring – ja, nogle er endda blevet genopført fra grunden.

Helt så drastisk går Himmerland Boligforening ikke til værks, men også organisationens afdelinger i området står nu for tur.

- For et års tid siden renoverede vi blandt andet det tidligere brødudsalg på hjørnet af Niels Ebbesensgade og Danmarksgade, så det kunne komme i brug til andet erhvervsformål. Og nu følger vi så op med selve bageriet, der har ligget i Peder Barkesgade i et par menneskealdre. Ifølge stadsarkivet har der i al fald været butik i Niels Ebbesensgade siden 1897 og der har formentlig været bageri i nabobygningen lige så længe, siger direktør Ole Nielsen fra Himmerland Boligforening.

Afdelingerne i Peder Barkesgade/Danmarksgade/Niels Ebbesensgade er blandt organisationens mindste, idet de består af et mindre antal ungdomsboliger, et antal familieboliger og nogle butiks- og kontorlejemål.

- Beboerne har besluttet, at der i forbindelse med lukningen på del af huset, der tidligere rummede bageriet, skal indrettes to nye boliger, den ene i det gamle bageri og den anden på første sal over bageriet, oplyser Ole Nielsen.

Renoveringen forventes at foregå frem til omkring 1. maj 2017.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11