23948sdkhjf

Davidsen køber Optimera-trælast

Davidsens Tømmerhandel er vokset kraftigt med nye byggemarkeder og tømmerhandler over hele Danmark de seneste år, og planerne for nye afdelinger i Aarhus, Aalborg og Tønder er allerede offentliggjort.

Nu er yderligere et byggemarked for private kunder på vej – denne gang i Vamdrup hvor Davidsen har købt Optimeras trælasthandel på Bavnevej. Planen er at åbne nyt byggemarked og tømmerhandel med 15 ansatte.

- Vi tror, at der er et godt potentiale i Vamdrup, som er Kolding Kommunes næststørste by, siger adm. direktør Mogens Pedersen, der glæder sig over, at Davidsen dermed vender tilbage til området efter mere end seks års fravær:

- For nogle år siden måtte vi desværre lukke vores forretning i Christiansfeld på grund af pladsmangel. Nu har vi fundet de rigtige rammer til igen at kunne åbne en forretning for private kunder i Kolding Kommune. Og der er ikke langt fra hverken Kolding eller Christiansfeld til vores nye placering i Vamdrup, siger Mogens Pedersen.

Optimera offentliggjorde sine fraflytningsplaner i sidste uge og rykker i løbet af de kommende måneder ind hos søsterselskabet Brødrene Dahl på H. C. Ørsteds Vej i Kolding.

Bygningerne overdrages den 1. maj 2017 til Davidsen, som herefter igangsætter en ombygning på adressen, som rummer 5.500 kvadratmeter bygninger. Åbningstidspunktet er ikke fastlagt endnu.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109