23948sdkhjf

Mærsk Tårnet i tal

70.000 tons beton, 10.000 liter maling og mere end 4.000 tons armeringsjern og konstruktionsstål. Find mange flere facts om byggeriet af Københavns nye forskertårn her.
  • Bygningskomplekset er 75 meter højt og omfatter 42.700 kvadratmeter fordelt på 15 etager.

  • Der er anvendt 70.000 tons beton til at støbe råhuset samt over 4.000 tons armeringsjern og konstruktionsstål.

  • Råhuset er støbt på stedet, så byens vibrationer ikke påvirker forskningen.

  • I alt er der anvendt 10.000 liter maling til Mærsk Tårnet samt 310.000 egetræsstave til trægulvene i basebygningerne og tårnet.

  • Der er installeret over 11.000 lamper, 2,6 kilometer elkabler og 1.300 indvendige døre.

 

Læs også: Bygningsstyrelsens forskertårn er indviet

 

  • Bygningen overholder energikravene i BR15, og energiforbruget er cirka halvt så stort som i tilsvarende laboratoriebyggerier.

  • Under bygningen er der to etager kælder, som udover cykelkælder indeholder teknik. Her finder man et avanceret ventilationsanlæg, der blandt andet sikrer nedkøling af laboratorier og komfort i resten af bygningen.

  • Under forpladsen mod Blegdamsvej kan der opsamles 5 millioner liter regnvand. Det betyder, at Mærsk Tårnet kan beholde regnvandet på egen grund, så det ikke belaster byens kloaksystemer, når der kommer ekstreme regnskyl.

  • Regnvandet fra tårnet renses i en faskine ved hjælp af et rensningsfilter og ledes herefter til et offentligt anlæg. Det regnvand, der herudover bliver opsamlet, genbruges blandt andet til toiletskyl og vanding af parken.

  • En vindeltrappe placeret centralt i kontorområdet på tårnniveauerne fra niveau 2 til 14 opfordrer til at forskerteams mødes.

  • På tværs af campusparken zigzagger stien ”den gode omvej” sig. Gangstien tager dig op i 2. sals højde og er 300 meter lang.

  • Tonning Rasmussens originale vægmaleri på Panum er blevet bevaret og har nu fået en belyst og fremhævet plads i den del af det nye foyerområde, hvor nyt og gammelt mødes.

  • Mærsk Bygningen er tegnet af C. F. Møller, Rambøll og SLA og opført med støtte fra A.P. Møller Fonden. Bygningsstyrelsen er bygherre og ejer bygningen på statens vegne. H+Arkitekter har varetaget byggeledelsen med EKJ som underrådgiver. I alt har mere end 25 entreprenører og håndværksvirksomheder bidraget til byggeriet.

 

Kilde: Bygningsstyrelsen

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109