23948sdkhjf

Grøn livsstil som dansk erhvervssucces

Op mod 1.500 gæster Operaen i København i anledning af Sustainia Living. Aart Architects er med som hovedpartner.

Onsdag den 8. februar lanceres Sustainia Living under en storstilet event i Operaen i København.

Visionen bag Sustainia Living er at synliggøre FN's 17 verdensmål og vise, hvordan Danmark kan gøre en grøn livsstil til en erhvervssucces på linje med grøn teknologi.

Det skal ske ved at give verden en samlet fortælling om danske ydelser og produkter med fokus på morgendagens bæredygtige livsstil.

- Vi er et af de lande i verden, der er længst fremme med at opfylde målene. Derfor har vi både en forpligtelse og en egeninteresse i at blive et foregangsland. Det åbner også en række forretningsmæssige muligheder, udtaler Erik Rasmussen, CEO og stifter af Sustainia, i en pressemeddelelse.

Flere end 1.500 gæster ventes at lægge vejen forbi Operaen, som i dagens anledning har omdannet sin foyer til et kæmpe væksthus med bud på fremtidens grønne livsstilsløsninger. Sideløbende vil danske og internationale oplægsholdere som Connie Hedegaard, Livia Firth og Claus Meyer inspirere til en mere bæredygtig verden.

Aart Architects er én af seks hovedpartnere og såkaldte livsstilspionerer i Sustainia Living, og tegnestuens administrerende direktør Torben Skovbjerg Larsen er stolt over at repræsentere arkitektbranchen i det fornemme selskab:

- Vi glæder os til at fejre det vigtige arbejde, når Operaen omdannes til et kæmpe væksthus, og kursen sættes for Sustainia Living, siger han.

Og eventen er ikke kun forbeholdt de mange gæster. Den livestreames også verden rundt, ligesom de udstillede løsninger bliver kommunikeret gennem Sustainias sociale mediekanaler og efterfølgende udfoldet i en international publikation. Senere vil de blive præsenteret på en digital platform ud fra tanken om at skabe en global markedsplads for de bedste løsninger på en bæredygtig livsstil.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093