23948sdkhjf

Roskilde får demensplejehjem til 200 millioner

I foråret 2018 stikkes spaden i jorden til Roskildes nye plejecenter syd for Hyrdehøj Indkøbscenter.

Byrådet har netop godkendt økonomien bag projektet, der er tegnet af Cubo Arkitekter i samarbejde med Force4 Architects, Balslev Rådgivende Ingeniører og Henrik Jørgensen Landskab.

- Vi bygger et moderne og attraktivt plejecenter, hvor beboerne kan føle sig hjemme i trygge rammer i deres livs efterår. På Hyrdehøj er der fokus på at indrette boliger og udearealer særligt til borgere med forskellige grader af demens. En gruppe borgere, som der bliver flere og flere af, og hvor vi har et særligt fokus og ansvar, siger borgmester Joy Mogensen i en pressemeddelelse.

Byggeriet får 64 plejeboliger, 30 boliger til rehabilitering samt 10 boliger til udviklingshæmmede borgere.

Udformning og indretning tager udgangspunkt i Statens Byggeforskningsinstituts resultater om indretning af plejeboliger for borgere med demens. Der er således taget hensyn til, at størstedelen af beboerne vil have et massivt behov for pleje og omsorg:

- Boligerne og fællesarealerne i det kommende plejecenter indrettes med et hjemligt og hyggeligt præg i overskuelige bogrupper, der er udformet så fleksibelt og venligt, at det kan imødekomme, at en del af de kommende beboere vil have eller udvikle en demenssygdom, siger Morten Gjerskov, formand for Sundheds- og Omsorgsudvalget.

Den endelige dato for byggestarten fastlægges efter licitation og kontraktskrivning, som forventes på plads i slutningen af 2017. Det nye plejecenter skal stå klar til indflytning i midten af 2019.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125