23948sdkhjf

Se tunnelboremaskine bryde igennem under Sortedams Sø

Tunnelboremaskinen Frida brød tidligt søndag morgen den 5. februar igennem de sidste meter jord under Sortedams Sø ved Øster Søgade i København, hvor metroafgreningen til Nordhavnen skal forbindes til Cityringen.

Totalentreprenør på projektet er MetNord JV, der er ejet af Züblin A/S og Hochtief Solutions AG. Teamet har i løbet af ni måneder boret to tunneller under Østerbro på sammenlagt 3,4 kilometer, og boringerne er afsluttet halvanden måned før tid.

Metroholdet går nu i gang med støbearbejdet til den underjordiske station i Nordhavn. Hele metroprojektet forventes afleveret i slutningen af 2019.

Nordhavnsmetroen koster cirka 2,9 mia. kroner og kommer til at bestå af to stationer og 3,4 kilometer tunnel. Nordhavn Metrostation bliver en underjordisk station, der forbindes til S-togsstationen via en gangtunnel. Orientkaj Metrostation bliver en overjordisk station på højbane.

Artiklen er en del af temaet Video & billedserier.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08