23948sdkhjf

Solenergi til velisolerede boliger

Solenergi forurener mindre, og mange ser det som en god løsning, når bygningers energiforbrug skal nedbringes. Skal det også være en god økonomisk investering, er det imidlertid nødvendigt først at reducere varmetabet i bygningen, viser nye tal fra Rockwool A/S.
Et dårligt isoleret hus opvarmet med solenergi kræver 11 gange flere solceller end en velisoleret bolig, viser nye beregninger fra Rockwool A/S. I kroner og øre er der tale om en merudgift på over 650.000 kroner for de ekstra solceller, og så meget koster det langt fra at isolere huset – for slet ikke at tale om den ekstra plads, solcellerne optager!

- Der er kommet meget fokus på, hvordan vi kan mindske udledningen af CO2, og da bygninger står for 40 procent af EU´s samlede energiforbrug, er bygninger et godt sted at starte. Varmetabet skal nedbringes gennem en bedre isolering af bygninger samt brug af lavenergivinduer, de såkaldte "passive" løsninger. Efterfølgende skal bygningens energibehov dækkes ved at investere i renere energikilder, som for eksempel solceller, solfangere og varmepumper, de såkaldte "aktive" løsninger, siger chefkonsulent Susanne Kuehn fra Rockwool A/S.

Hun fortsætter:
- Mange ser solenergi som et synligt bevis på, at man er miljø– og klimavenlig. Men først når man samtidigt nedbringer bygningens energibehov ned, bliver det også muligt at høste den økonomiske gevinst. Vi skal anvende mange forskellige tiltag, når vi skal tackle klimaudfordringen. Vedvarende energi er en helt central løsning, men også en ressource vi skal bruge med omtanke og ikke sløse med.

Når bygningens skal er velisoleret, minimeres dens energiforbrug, og så kan energibehovet dækkes med en overkommelig investering i vedvarende energi.

Beregninger fra Rockwool viser, at en dårligt isoleret bygning kan kræve en merudgift på over 650.000 kroner til solceller, idet mængden af solceller afhænger af husets energibehov.

Susanne Kuehn pointerer yderligere, at de tekniske installationer som solceller, solfangere og varmepumper har en noget kortere levetid end selve bygningen, så også af hensyn til de fremtidige udgifter er det vigtigt at holde mængden af disse på et fornuftigt plan. Dette sikres ved gode, tætte vinduer og velisolerede vægge, tage og fundamenter.

Kilde: Rockwool A/S

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.126