23948sdkhjf

Rockwool skal have ny bestyrelsesformand

Bjørn Høi Jensen har meddelt, at han ikke genopstiller.

Rockwool International A/S har fredag meddelt, at bestyrelsesformand Bjørn Høi Jensen har truffet en beslutning om ikke at genopstille, når selskabet den 5. april afholder sin ordinære generalforsamling.

Bestyrelsen vil i stedet foreslå valg af Henrik Brandt som ny formand for bestyrelsen. Den 61-årige erhvervsmand har omfattende international ledelseserfaring og har siden 2008 arbejdet som administrerende direktør i Royal Unibrew.

- Bestyrelsen er overbevist om, at udnævnelsen af Henrik Brandt vil sikre kontinuitet i ledelsen af bestyrelsen og vejledning af koncernledelsen samt sikre videreførelsen af strategien, udtaler første næstformand Carsten Bjerg i en pressemeddelelse.

Målene er nået
Bjørn Høi Jensen indtrådte i Rockwools bestyrelse i 2009 og overtog posten som formand i 2014. Han begrunder sin beslutning med, at de tre hovedmål, som han satte forud for sin tiltræden, nu er indfriet.

- Jeg besluttede, at jeg ville gennemgå og forny koncernledelsen, sikre udformningen og implementeringen af en ny strategi for ekspansion og profitabel vækst, samt indføre en massiv forbedring i resultaterne. Nu er dette fundament helt på plads, og målene er nået – endda tidligere end forventet.

- Efter otte år i bestyrelsen føler jeg, at det er det rette tidspunkt for mig at træde tilbage og forfølge andre interesser. Jeg har nydt mit engagement i Rockwool-koncernen, og jeg vil fortsat være en engageret tilhænger af virksomheden. Jeg er overbevist om, at vi vil se en endnu mere succesfuld fremdrift i de kommende år, siger Bjørn Høi.

Velux-boss på spring
Rockwool oplyser endvidere, at Lars Frederiksen, medlem af bestyrelsen siden 2014, har besluttet ikke at genopstille.

I stedet vil bestyrelsen foreslå valg af Jørgen Tang-Jensen, der er administrerende direktør i Velux.

- Jørgen vil bidrage med mange års erfaring fra byggemateriale industrien og meget stor forståelse for selskabsledelse opnået gennem hans aktive karriere i adskillige virksomheder, skriver Rockwool i pressemeddelelsen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

1.303