23948sdkhjf

Rockwool med bedste resultat i ni år

Trods et lille fald i omsætningen er resultatet før skat forbedret med næsten 70 procent.

På basis af en stort set flad omsætning lykkedes det Rockwool at øge indtjeningen markant i 2016.

Det netop offentliggjorte årsregnskab viser en fremgang i koncernens EBIT-margin fra 7,7 til 10,8 procent. Resultatmæssigt er der tale om en fremgang på næsten 70 procent til 1,672 milliarder kroner.  Det er det bedste resultat siden 2007.

Fremgangen er et resultat af den forandringsplan, som administrerende direktør Jens Birgersson iværksatte ved sin tiltræden i 2015. Planen, der har fokuseret på at skabe en mere strømlinet og kundeorienteret organisation, er gennemført et år hurtigere end planlagt.

- Den måde, hvorpå organisationen har imødekommet udfordringerne og endda gennemført forandringen et år hurtigere end planlagt, er meget imponerende og noget, jeg er meget stolt af, skriver Jens Birgersson i årsrapporten.

I 2017 forventer Rockwool en stigning i omsætningen på 2-4 procent og en overskudsgrad på lige over 10 procent.

- En af vores udfordringer er, at inflationen er vendt tilbage, så vi vil være nødt til at justere priserne for at opretholde niveauet i indtjeningen. Ikke meget, men det er ikke en situation, vi kan spare os ud af. I årets første to kvartaler tror jeg derfor, at vi vil få svært ved at nå de 10 procent, men vi vil naturligvis gøre vores bedste, siger Jens Birgersson til Licitationen – Byggeriets Dagblad.

Rockwool International A/S
mio. EUR 2016 2015
Nettoomsætning 2.202  2.208
EBIT 237  172
Resultat før skat  225  133
Årets resultat  166  91
Egenkapital  1.536  1.367
EBIT margin 10.8%  7.8%
     
Regnskabsåret blev afsluttet den 31. december 
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094