23948sdkhjf

Evalueringscenter: Færre fejl i byggeriet

En ny rapport viser, at byggebranchen laver færre fejl og er blevet bedre til at aflevere til tiden. En del af forklaringen kan være mindre travlhed.
For fire år siden blev evalueringsordningen ’Byggeriets Smiley’ indført for at højne byggeriets kvalitet, og resultatet for 2008 indikerer, at tiltaget har virket.

Således er konklusionen, at der i 2008 var væsentligt færre fejl og mangler samt hurtigere aflevering af byggeprojekterne, og det har bidraget til at øge kundernes tilfredshed i forhold til de forgangne år.

Ifølge Peter Hesdorf - administrerende direktør hos Byggeriets Evalueringscenter - skal en del af forklaringen dog findes i, at branchen i 2008 ikke har haft nær så travlt som i årene inden:

- Byggeriet har haft en meget travl periode i 2006 og 2007. I 2008 er det gået knapt så stærkt, men det er alligevel imponerende, at tilfredsheden er øget så meget, siger han til Erhvervsbladet.

Byggeriets Evalueringscenter bygger sine resultater på vurderinger af de statslige byggesager samt sager fra de private entreprenører, som selv sender sager ind til vurdering.

Kilde: Erhvervsbladet

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.131