23948sdkhjf

Typehus-virksomhed genansætter fyrede medarbejdere

Hjem A/S har fuld gang i produktionen og har fordoblet medarbejderstaben siden november.
Herning-virksomheden Hjem A/S sagde i løbet af 2008 farvel til omkring 100 ansatte, men nu er direktør Knud B. Troelsen igen ved at skimte lys for enden af tunnelen.

Typehusfirmaet vandt tidligere på året en større licitation hos et odenseansk boligselskab, og pt. sender man ugentligt to af sine egne koncepthuse ud fra fabrikken. Derfor er det nu blevet muligt at genansætte en del af de afskedigede folk:

- Vi har faktisk aldrig tidligere haft så meget gang i produktionen, som tilfældet er lige nu. har ansat 30 medarbejdere hen over de seneste fire uger. Dertil kommer en række underleverandører til Odense-projektet, som beskæftiger omkring 15 folk, siger direktøren til Herning Folkeblad.

En del af Hjem’s aktuelle travlhed skyldes huskonceptet ”Quattro”, som blev sendt på markedet for godt en måned siden. Det står allerede for mere end halvdelen af virksomhedens salg.

Kilde: Herning Folkeblad

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078