23948sdkhjf

Casa-omsætning når nye højder

Væksten fortsætter hos byggekoncernen, som forventer at slå indtjeningsrekorden i 2017.

Omsætningen når nye højder, mens indtjeningen falder med et par millioner. Sådan lyder status for regnskabsåret 2016 hos Casa, som kan give en enkelt dårlig sag skylden for det vigende resultat.

- Det er en sag, der ikke er gået som forventet. Vi stiller høje krav til, hvordan det skal gå, så det er klart, at det giver et bump, når det er en stor sag. Men den er afsluttet nu, og vi er videre, siger adm. direktør Michael Mortensen.

Han peger endvidere på, at kapitalfonden CataCaps overtagelse af 60 procent af aktierne i april sidste år har kostet en del ressourcer.

- Når man laver et salg, er der en del følgeomkostninger til ny strategi, HR og hele setuppet omkring virksomheden. Vi ville selvfølgelig gerne have ligget lidt højere, men samlet set følger vi planen, så vi er godt tilfredse.

Rekorderne står for fald i år
Siden 2012 har Casa haft en gennemsnitlig årlig vækst på 47 procent. Det vækker glæde hos grundlægger Michael Mortensen, som i dagens udgave af Licitationen - Byggeriets Dagblad løfter sløret for en vækstplan, som skal fordoble den nuværende omsætning til et niveau omkring tre mia. kroner i 2020.

- Man skal huske, at Casa er et fuldstændig rent byggeselskab. Vi har ikke jordinvesteringer, lejlighedssalg eller andet i vores omsætning. Vi skal have en entreprisekontrakt på en byggeopgave for at kunne lave en opgave, så der skal mange mursten igennem systemet. Derfor er vi ret stolte af størrelsen på vores omsætning.

Slår indtjeningsrekorden
Casa-direktøren melder om en pæn ordrebog, så første skridt mod at indfri vækstplanen bliver taget allerede i år. Casa står dermed til at slå virksomheden egen indtjeningsrekord fra 2015 på knap 87 mio. kroner før skat.

- Ja, det skulle vi meget gerne. Jeg kan ikke se, hvorfor vi ikke fortsætter med den nuværende tendens, lyder det afsluttende fra Michael Mortensen.

Læs mere hos Licitationen (kræver abonnement): Casa når ny rekordomsætning

 

Casa A/S
mio. kr. 2016 2015
Nettoomsætning  1.391  1.098
Resultat før af- og nedskrivninger (EBITDA) 54  66
Resultat før skat  84  87
Årets resultat  65  68
Balancesum 702  500
Egenkapital  163  98
Antal ansatte  94  71
Regnskabsåret blev afsluttet den 31. december.

 

Læs mere om: CASA
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11