23948sdkhjf

Her er Aarhus' nye arkitektskole

De arkitektstuderende i Aarhus flytter i 2020 ind på byens gamle godsbanearealer.

Vargo Nielsen Palle, Adept og Rolvung og Brøndsted Arkitekter har i samarbejde med ingeniørerne Tri-Consult og Steensen Varming vundet konkurrencen om Danmarks første, nybyggede arkitektskole; "New Aarch".

Det blev afsløret fredag eftermiddag i Aarhus, hvor rektor Torben Nielsen beskrev vinderforslaget som "et stærkt projekt, der interagerer med sine omgivelser".

- Det vil være en fabrik til arkitektonisk eksperimenter, der vil sætte scenen for samarbejde med byen, erhvervslivet og naboerne - præcis vi ønskede, sagde han.

Foruden selve skolebygningen foreslår vinderprojektet opførelse af flere mindre huse mod Godsbanearealerne, herunder en gæstebolig, et arkitekturværksted for børn, samt mindre værksteder til ’Institut for X’.

Hensigten er at invitere lokalområdet ind, forklarer Vargo Nielsen Palle:

- Arkitektskolen skal ikke kun være en institution for arkitektur. Den skal fortsætte med at være et åbent laboratorium og dele værktøjer og program med offentligheden.

Den nye arkitektskole ’bygger bro’ mellem skolen og byen og mellem byens skala og aktiviteterne i ’den grønne kile’, som skærer sig igennem byggeriet. Derfor er bygningen høj og massiv, hvor den møder gaden, men trapper nedad og bliver opdelt i mindre strukturer mod det mere uformelle bymiljø på Godsbanearealerne.

- Blandingen mellem skolen og byen er noget af dét, der virkelig vil give liv til skolen og til lokalområdet, siger partner Martin Krogh fra Adept.

New Aarch rummer 13.000 kvadratmeter og skal stå færdig i 2020. Byggeriet har et budget på 261 mio. kroner.

Todelt konkurrenceforløb gav unge kræfter muligheden
I alt seks firmaer deltog i projektkonkurrencen. Tre blev prækvalificeret på baggrund af deres erfaring, mens tre andre blev udvalgt på baggrund af en åben idékonkurrence, hvor 230 deltagere fra hele verden indsendte deres forslag til den ny skole.

Det todelte konkurrenceforløb skulle netop give unge uprøvede kræfter mulighed for at byde ind.

- I dag bygger de fleste projektkonkurrencer udelukkende på prækvalifikation, hvilket betyder, at kun etablerede firmaer, der har en lang række byggerier at henvise til, kommer i betragtning. Det gjorde den her konkurrenceform op med og resultatet viser, at det er lykkedes til fulde, siger den norske arkitekt Reiulf Ramstad, der sammen med arkitekt Jens Thomas Arnfred var fagdommer i både idé- og projektkonkurrencen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093