23948sdkhjf

Danske arkitekter hædret for byudvikling i New York

Den amerikanske millionby har tildelt Gehl Architects en fornem pris for sit bidrag til udviklingen af et nyt bymiljø, der blandt andet har medført 750 km. nye cykelstier.
I disse år er bymiljøet i New York under kraftig forvandling fra typisk amerikansk storby til et menneskevenligt bymiljø med nye pladser og masser af cykelstier.

Projektet er hjulpet godt på vej af danske Gehl Architects, som gennem godt 2½ år har fungeret som rådgiver for bystyret. Indsatsen blev hædret ved en højtidelighed i New York onsdag den 7. oktober 2009, hvor byplanborgmester Janette Sadik-Khan overrakte partner Jan Gehl en nyindstiftet pris for tegnestuens ekstraordinære bidrag.

Forbedringerne har især omfattet nye pladser på Times Square, Herald Square og Madison Square, der er skabt med lukningen af den gennemkørende trafik på Broadway. Desuden er der på blot to år etableret intet mindre end 750 km. cykelstier.

Cykelkulturen i New York er under stærk udvikling, og de nye bypladser er blevet modtaget med stor entusiasme af de tusindvis af mennesker, der dagligt færdes på Manhattan. Prisen fra New Yorks bystyre understreger betydningen af inspirationen fra København, der har spillet en stor rolle for projektet.

Om Gehl Architects
Gehl Architects er en rådgivningsvirksomhed med 35 medarbejdere, der arbejder med arkitektur, urban design og byplanlægning. Arbejdet hviler på omfattende forskning i menneskers brug af offentlige rum og af byrumskvaliteter.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109