23948sdkhjf

Vestjysk havneby slår to fluer med ét smæk

En stormfoldstrappe til 24 mio. kroner skal knytte havn og by tættere sammen. Første spadestik er netop taget.

Det handlede både om klimatilpasning og byudvikling, da borgmester Mads Jakobsen (V) mandag satte sig til rette i en gravko på havnen i Struer.

Seancen markerede nemlig starten på projektet By+Havn, som Struer Kommune står bag i samarbejde med Realdania.

M.J. Eriksson, Schønherr og Viggo Madsen vandt sidste sommer totalentreprisen på projektet, der skal omdanne byrummet ved Brobuerne i Struer og styrke forbindelsen mellem byen og havnen i Struer.

- Mange købstæder og havnebyer rundt om i Danmark står med nogle af de samme udfordringer som i Struer, når det gælder byudvikling og klimatilpasning. Derfor håber vi, at projektet kan være til inspiration for andre byer og aktører i det byggede miljø, og vi glæder os til at se det færdige resultat af projektet her i Struer, siger Pelle Lind Bournonville, projektchef i Realdania

Konkret indrettes byrummene med åbne pladser, små oaser, mindre butikker og cafeer samt aktiviteter inde under brobuerne. Desuden skaber et stort kurvet trædæk forbindelsen helt ned til vandet.

Stormflodssikringen står som en elegant bølge gennem området og skaber rammen for de nye byrum. Den ydre ramme gør, at brobuerne træder uforstyrret frem og får karakter af aktive byrumsmøbler i området - i stedet for som i dag at være en ”tavs”, fysisk barriere mellem byen og vandet.

Projekt By+Havn forventes afsluttet i foråret 2018.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109