23948sdkhjf

Danmarks højeste hus skal bygges på fed ler

Udfordrende jordbundsforhold venter forude for Rune Kilden & co.

I 2020 skal et 40 etager højt hus på 128 meter stå færdigopført på den yderste spids af den nye havnebydel Aarhus Ø. ud mod Aarhusbugten.

Det er konsortiet Lighthouse United med ejendomsudvikler Rune Kilden og investor Claus Hommelhoff, der skal stå for byggeriet i samarbejde med 3XN, Sleth og Schønherr.

Netop Claus Hommelhoff var også med, da den oprindelige plan om et højhus blev droppet i 2013 på grund af jordbundsforholdene på grunden. Siden har konsortiet arbejdet på mulige løsninger og mener nu selv, at de har fundet frem til en metode, der kan bære det store byggeri.

Det fortæller bygningskonstruktør Stine Hindby, der er partner i Lighthouse United, til Ingeniøren:

- Projektet blev udbudt med et krav om, at man skulle kunne bygge minimum 110 meter højt. Sammen med vores rådgivere gennemgik vi forskellige løsninger og regnede os frem til, at det ville kunne lade sig ved at fundere bygningen på borede pæle. Og da vi regnede efter, viste det sig, at man faktisk kunne bygge endnu højere. Derfor endte vi med en bygning på 128 meter, siger hun.

Men før byggeriet for alvor i gang, skal der i de kommende måneder udføres prøveboringer og -ramninger for at sikre, at beregningerne holder stik.

Ifølge Ingeniøren er byggeriet en udfordring, fordi jordbunden hovedsageligt består af plastisk ler, også kendt som fed ler, hvilket er en lertype med dårlige styrke- og deformationsegenskaber.

Det nye højhus forventes at få et samlet areal på 35.000 etagemeter og vil indeholde op mod 350 lejligheder samt en række offentlige, maritime funktioner.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141