23948sdkhjf

Navne

Niras, Solar Industri, Enco A/S -El, 3XN

Niras
Helle Scheel Grunert, projekt- og civilingeniør, fejrer i dag 25 års jubilæum i Niras.

Jubilaren begyndte sin karriere i AEC Rådgivende ingeniører fra 1988-1995 med en kort afstikker for igen at vende tilbage til AEC i 1999. NIRAS købte AEC i 2001.

I Helle Scheel Grunerts professionelle virke har beton, stål, broer og tunneler altid draget og inspireret den dygtige ingeniør, og i dag arbejder hun i Niras’ Broafdelingen, hvor hun konstruerer broer og tunneler i 3D. Professionel udvikling har også den store interesse, og det gælder hele tiden om at udvikle arbejdsrutiner og tilhørende programmer. 

Solar Industri
Gert Mortensen, stærkstrømstekniker, er ny Account Manager hos Solar Industri - Nord med arbejdsplads i Aarhus. Han har de seneste 16 år serviceret industrikunder i Midt- og Nordjylland bl.a. inden for maskinsikkerhed og maskinopbygning. 

Søren Dani Quist Frandsen, bygningsblikkenslager/VVS-montør, er ny Account Manager hos Solar Industri - Nord med arbejdsplads i Aarhus. Han har siden 1990 haft forskellige job i salg herunder salg til kunder i El branchen. 

Enco A/S -El
Per A. Andersen, 32 år, er blevet ansat som ansvarlig el-beregner. Per er uddannet elektriker og har derefter læst videre til el-installatør på KEA. Senest kommer han fra en stilling som beregner hos LF Elberegning ApS. Per kommer til at varetage tilbuds- og beregningsopgaverne, herunder den tætte dialog med kunder og leverandører for at opnå ordre på opgaver til bådeservice og entrepriseafdelingerne.

TK Development
Martin Due Christensen, er ansat som projektchef i TK Development, København, pr. 1. maj. Han kommer senest fra en stilling som projektchef hos NRE og har tidligere været ansat hos bl.a. Myhlenberg og Kongsberg Development. 

3XN
Jack Renteria, Director of Communications and Business Development, bliver ny partner i 3XN. Med oprustningen ønsker 3XN at styrke sammenhængen mellem den strategiske forretningsudvikling og øvrige forretning.

Jack Renteria har ansvaret for 3XN’s strategiske forretningsudvikling, og er derudover ansvarlig for at videreudvikle tegnestuens kunderelationer og etablering af nye kontakter til relevante aktører indenfor den globale bygge- og ejendomsudviklingsindustri.

Jack har spillet en afgørende rolle i virksomhedens indtræden på det globale marked.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093