23948sdkhjf

Herning-entreprenør skal bygge skøjtehal i Hørsholm

På et ekstraordinært udvalgsmøde i Hørsholm Kommunes Sports-, Fritids- og Kulturudvalg blev det tidligere på måneden besluttet at vælge C.C. Contractor som entreprenør på en ny træningsskøjtehal.

Det forventes, at den nye skøjtehal vil stå færdig inden sommerferien 2018.

- Jeg er utrolig glad og tilfreds med, at vi har fundet en vinder, der formår at imødekomme langt de fleste ønsker for træningsskøjtehallen inden for det afsatte budget, noget vi har lagt stor vægt på, siger udvalgsformand Nadja Maria Hageskov i en pressemeddelelse.

Hallen bliver placeret på parkeringsarealet foran den eksisterende skøjtehal. Det skal gøre det muligt at færdes mellem hallerne uden at skulle udenfor.

Træningsskøjtehallen har fra start af været tænkt som et byggeri, der ikke vægter det arkitektoniske udtryk, men som lever op til en række minimumskrav.

Det er i forbindelse med udbuddet oplyst, at totalentreprisen har en værdi af 36 mio. kroner eksklusiv moms.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109