23948sdkhjf

13 etager skyder op i havnebydel

Nyt boligbyggeri bliver det første i større aftale mellem PFA og A. Enggaard.

Onsdag den 19. april foretog adm. direktør i PFA Ejendomme, Michael Bruhn, den officielle grundstensnedlæggelse på et 6.900 kvadratmeter stort boligbyggeri på Stjernepladsen i Aalborgs nye Østre Havn-bydel.

Byggeriet skal rumme 95 udlejningsboliger samt et mindre erhvervslejemål i stueetagen og varierer i højde fra 4 til 13 etager. Det er tegnet af Sangberg med Niras som rådgivende ingeniør, omfatter 6.900 kvadratmeter og forventes indflytningsklar 1. november 2018.

Det første af tre byggefelter
PFA Ejendomme er bygherre på projektet, der indgår i en større ejendomshandel, som pensionsselskabet indgik med entreprenør A. Enggaard i oktober 2016.

Handlen omfatter tre byggefelter på Østre Havn og 23.000 planlagte kvadratmeter primært til bolig. Handlen har en værdi på et større trecifret millionbeløb.

 På daværende tidspunkt sagde PFA-direktør Michael Bruhn:

- Vi har en klar strategi om at øge vores investeringer i boligudlejningsejendomme i de største danske byer. Det skyldes blandt andet, at tilflytningen til byerne og interessen for at bo til leje er stigende. Her er Østre Havn et nyt byområde i Aalborg, som vi finder særdeles attraktivt at investere i. Byplanlægningen for området har været visionær med afsæt i en kombination af det moderne urbane og de gamle industrispor, hvor de nye bygninger eksempelvis er placeret omkring de gamle jernbanespor.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.25