23948sdkhjf

Brimas hyrer direktør fra konkursramt konkurrent

I januar gik Jens Holck Nielsen konkurs med Carl Fr. Nielsen. Nu fortsætter han hos konkurrenten Brimas A/S.
Mandag den 25. januar indgav smede- og maskinfabrikken, Carl Fr. Nielsen, begæring om konkurs ved skifteretten i Horsens.

- Det er med beklagelse, at jeg måtte tage den tunge beslutning om, at indgive konkursbegæring. En stærkt vigende ordreindgang har været den primære årsag til konkursbegæringen, forklarer administrerende direktør, Jens Holck Nielsen.

Han vælger imidlertid at se fremad, og den nu forhenværende direktør har allerede taget hul på et nyt kapitel i karrieren; en stilling som projektleder hos konkurrenten Brimas A/S, der blandt andet producerer bygningsstål.

Administrerende direktør hos Brimas, Thomas Iversen, udtaler:

- Vi ser situationen som en positiv udgang på en ulykkelig situation. Carl Fr. Nielsen har en flot historie med mere end 150 års erfaring inden for smedefaget. Den erfaring glæder vi os til at få del af med ansættelsen af Jens Holck Nielsen.

Brimas baserede oprindeligt udelukkende sin produktion på specialopgaver i rustfrit stål og aluminium til maskinindustrien. Det er siden udvidet til også at omfatte større og mindre leverancer af bygningsstål; herunder altaner, trapper og gelændere.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11