23948sdkhjf

Hundredvis af boliger på vej i Ørestad

I 2020 skal tre byggerier med i alt over 700 boliger stå færdige til udlejning.

Det svenske ejendomsselskab Balder har erhvervet tre store grundarealer i Ørestad Syd, hvor planen er at bygge over 700 nye lejeboliger.

Balders danske selskab har indgået en aftale med Sjælsø Management, der står for udvikling, projekteringsledelse og byggestyring på alle tre byggerier.

Det første byggeri med 223 boliger blev påbegyndt medio februar. De øvrige to byggerier igangsættes henholdsvis efter sommerferien 2017 og i foråret 2018. Samtlige boliger vil efter planen stå færdige i 2020.

- Vi er meget glade for det samarbejde og den tillid, som Balder udviser, siger projektudviklingsdirektør Lars Jacobsen fra Sjælsø Management.

Han anslår, at 15-20 af Sjælsø Managements ansatte vil være beskæftiget med at udvikle, projektere og byggestyre de tre projekter, som alle forventes udført i fagentrepriser.

Projekteringsteamet på alle tre projekter består af arkitektfirmaet Danielsen Architecture og de rådgivende ingeniører fra Sweco.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.112