23948sdkhjf

Nyt boligkvarter på vej i Vejen

Midtjysk byggefirma skal opføre boliger for 120 mio. kroner på byens gamle stadion.

Fredag den 5. maj gik spaden i jorden til dét, som nu skal udvikles til et nyt boligkvarter med 80 rækkehuse fordelt på 6.600 kvadratmeter på Gormsvej i Vejen.

Bag byggeriet står boligorganisationen Lejerbo i samarbejde med tegnestuen Transform, ingeniørvirksomheden Rambøll og tømrerfirmaet Junge Byg fra Grindsted.

Lejerbo er bygherre på de 71 af boligerne, som bliver almene, mens Junge Byg står bag 9 private boliger. De første boliger ventes klar til indflytning i maj 2018.

Gormsvej-byggeriet løber op i 120 mio. kroner og er et af de største boligprojekter nogensinde i Vejen Kommune. 

Projektet er resultat af en arkitektkonkurrence om udvikling af stadiongrunden i Vejen, som kommunen udskrev for to år siden.

- Der er behov for lejeboliger i kommunen. Hver gang, vi har holdt møder med store virksomheder som Danish Crown, Eurofins Steins Laboratorium og Fødevarestyrelsen om mulighederne for at bosætte sig i kommunen, har der været forespørgsler på lejeboliger. Nu får vi en oplagt mulighed for at kunne fortælle om nye attraktive lejeboliger, siger borgmester Egon Fræhr.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.126