23948sdkhjf

Mangor & Nagel-chefer bliver medejere

Arkitektbrødre udvider ejerkredsen for at få yngre kræfter ind.

Mangor & Nagel har indtil nu været ejet af Torben og Karsten Nagel, men de to brødre har nu besluttet at udvide ejerkredsen i det velrenommerede arkitektfirma.

Mangor & Nagel

For snart 70 år siden tegnede Børge Nagel og Poul Mangor de første statslånshuse i Frederikssund. Siden er det blevet til over 2.000 byggerier, herunder præmierede projekter som Sillebroen Shoppingcenterog  Bryggeblomsten på Islands Brygge.

I dag hører Mangor & Nagel til blandt Danmarks 10 største arkitektfirmaer og beskæftiger cirka 90 medarbejdere fordelt på afdelinger i Frederikssund, København, Roskilde og Aarhus.

Virksomheden realiserede i 2016 et resultat på 2,9 mio. kroner ud af en omsætning på 63,4 mio. kroner.

Administrerende direktør Bente Andersen, teknisk direktør Jakob Andersen samt tilbuds- og markedschef Søren Stoustrup udnævnes alle til partnere, mens kreativ chef Claus Smed Søndergård indtræder som associeret partner.

- Det er en naturlig videreudvikling i firmaets snart 70-årige historie, at vi får yngre kræfter ind i ejerkredsen, så vi kan fortsætte den positive udvikling, som firmaet er inde i, siger ejer og kreativ direktør Torben Nagel i en pressemeddelelse.

Bente Andersen overtog jobbet som administrerende direktør i starten af 2016 efter Torben Nagel. Hun har tidligere været administrerende direktør i Entasis og udviklings- og markedsdirektør i Cowi.

- Det er målet at styrke den platform, vi allerede står på, og fortsætte udviklingen af firmaets arkitekturprofil ud fra vores tre valgte perspektiver: det arkitektoniske, tekniske og økonomiske, siger Bente Andersen.

Torben og Karsten Nagel indgår fortsat i ejerkredsen og vil fortsat spille en rolle i Mangor & Nagels udvikling.

De nye partnere

Bente Andersen, adm. direktør og partner, uddannet arkitekt MAA, MBA fra CBS samt byggeøkonom.
Hun blev ansat som adm. direktør i januar 2016 og har tidligere blandt andet arbejdet som business development director hos Cowi og som direktør hos Entasis.

Jakob Andersen, teknisk direktør og partner, uddannet bygningskonstruktør MAK.
Han har arbejdet hos Mangor & Nagel i 12 år og indtrådte i direktionen i 2016. Jakob Andersen fungerer i det daglige som teknisk direktør og afdelingschef for kontorerne i Roskilde og Aarhus.

Søren Stoustrup, tilbuds- og markedschef og partner, uddannet arkitekt MAA.
Han har arbejdet hos Mangor & Nagel i 12 år.

Claus Smed Søndergaard, kreativ chef og associeret partner, uddannet arkitekt MAA.
Han er tidligere partner i Domus Arkitekter,og blev ansat i Mangor & Nagel i 2016.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141