23948sdkhjf

Minister åbner for ny tunnelforbindelse til Sverige

Projektet til 34 milliarder kroner kan finansieres gennem et offentligt-privat partnerskab.

I 2030 kan to nye 2-sporede tunneller stå klar til at forbinde Helsingør og Helsingborg.

I hvert fald ser både den danske transportminister Ole Birk Olesen (LA) og den svenske infrastrukturminister Anna Johansson positivt på muligheden, skriver Børsen.

Projektet med to tunneller til henholdsvis bil- og togtrafik estimeres at koste 34 milliarder kroner, og flere danske pensionskasser såvel som den svenske entreprenørgigant, Skanska, erklærer sig klar til at gå i dialog om finansieringen.

- Det er et projekt, der giver rigtig god mening for os at være med til at finansiere. Selvom der er en bro lidt længere sydpå nede på Amager, så er der tydeligvis en efterspørgsel på at kunne krydse Øresund ved Helsingør-Helsingborg, siger Henrik Nøhr Poulsen, direktør for alternative investeringer hos PFA, til Børsen.

Bag idéen står netværket HH-gruppen, der foreslår at koble en kommende tunnel på Helsingørmotorvejen syd for Snekkersten samt på motorvej E20 i Helsingborgs havneområde.

Ifølge beregninger vil de to tunneller spare bilister og togpassagerer op til 43 minutter i rejsetid. Tilbagebetalingstiden på det gigantiske projekt anslås at blive 34 år.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078