23948sdkhjf

Top 10: De største byggeprojekter i april

Nyt stort boligbyggeri er igangsat i centrum af Aarhus efter fire års tilløb. Læs mere og få overblikket over de største igangsatte byggeprojekter i april 2017.

 Byens bagside vendes på vrangen, når Aarhus Kommune over de kommende år transformerer det gamle erhvervsområde ved Søren Frichsvej til et nyt byområde med boliger og erhverv.

Et af de nye udviklingsprojekter i området er det knap 30.000 kvadratmeter store ”Trianglen”, som Casa netop har igangsat over for det relativt nybyggede Åhusene.

367 boliger private udlejningsboliger fra 50 til 120 kvadratmeter samt 2.000 kvadratmeter til butikker, caféer og en dagligvareforretning er på vej med Arkitema som arkitekt.

- Der bliver tale om en hel masse mindre, delevenlige boliger i en trekantet karré. Inde i karréen opfører vi fire town houses i tre etager med nogle lidt større boliger, fortæller Rasmus Holbech, der er senior developer i Casa, til Building Supply.

Boliger med egen 'park'
Casa har været involveret i projektet, siden virksomheden for fire år siden indgik et samarbejde med nogle af grundejerne i området, hvor der tidligere har været blandt andet biludlejning og lagerhal.

Når de nye boliger står færdige i oktober 2019, vil beboerne blandt andet få glæde af et grønt gårdrum på mere end 6.000 kvadratmeter.

- Karréen danner et kæmpe stort lukket område, og beboerne får nærmest en park derinde. Det oplever man ikke ret mange steder, særligt ikke i nybyggede områder, siger Rasmus Holbech.

Rammelokalplanen for området omfatter endvidere nabogrunden, hvor planen er at opføre yderligere godt 30.000 kvadratmeter boligbebyggelse, herunder blandt andet et antal almennyttige boliger.

Rasmus Holbech håber, at spaden kan stikkes i jorden til dette projekt, inden det igangværende byggeri står færdigt i efteråret 2019.

Området hvor ”Trianglen” skal opføres er en del af Aarhus Kommunes visionsplan "Trekanten" for de tidligere Godsbanearealer i Aarhus C.

Fakta omTrianglen, Aarhus

Adresse: Søren Frichs Vej og A. Herzums Vej, Aarhus
Areal: 29.500 kvadratmeter 
Budget: 500 mio. kroner
Bygherre: Trianglen Aarhus ApS
Totalentreprenør/udvikler: Casa
Arkitekt: Arkitema
Ingeniør: Midtconsult
Byggeperiode: April 2017 - oktober 2019

Artiklen er en del af temaet De største byggerier.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11