23948sdkhjf

Ny bydel rykker nærmere i Holstebro

Kommune søger tre teams til en projektkonkurrence om en omdannelse af tidligere slagterigrund.

Endnu et af fortidens industriområder skal have nyt liv.

Denne gang er turen kommet til Holstebro, hvor Danish Crown i 2009 lukkede sit slagteri og efterlod en ni hektar stor industrigrund med stalde, slagtegange, frysehaller og kontorer.

Holstebro Kommune overtog grunden i 2015 med henblik på at udvikle en ny bydel med kreativitet, bevægelse og kultur som bærende begreber.

I samarbejde med Arkitektforeningen indbyder kommunen nu tre teams til en projektkonkurrence om en byrumsplan for den gamle slagterigrund.

- Der er allerede udarbejdet en helhedsplan for grunden, som fastlægger den overordnede disponering og indretning af bydelen. Tilbage er nu arbejdet med at konkretisere bydelen, og kommunen ønsker derfor bud på en kreativ og visionær udviklingsplan for de nye byrum, oplyser Arkitektforeningen.

Byrummene vil blive anlagt i etaper i takt med udbygning af bydelen og ibrugtagning af de genanvendte bygninger.

Kommunens anlægsramme for projektet er cirka 30 mio. kroner eksklusiv moms. Det forventes, at vinderprojektet skal anvendes til ansøgning om støttemidler til aktiviteter og byrum, så anlægsrammen eventuelt kan udvides.

Der udpeges én vinder, som får tildelt rådgivningsopgaven i forbindelse med udviklingsplanen og projekteringen af byrummene.

Prækvalifikationsfristen er den 19. juni 2017. Find udbudsteksten under Udbud her på Building Supply.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125