23948sdkhjf

Østjysk luftspecialist gennemfører ejerskifte

For to år siden valgte adm. direktør Jack Hjeronymus og teknisk konsulent Jesper Hofmann Larsen at sælge 49 % af aktierne i ClimateConsult, som de grundlagde i 2006 med fokus på ingeniørrådgivning inden for ventilation, varme, køling og brandsikring.

Køberen var FläktGroup, og pr. 1. juni 2017 har den svenske koncern overtaget de resterende 49 % af aktierne i det aarhusianske firma med godt 30 ansatte. Med overdragelsen skifter ClimateConsult samtidig navn til FläktGroup:

- Det er et klart valg vi har taget for at udnytte de synergier der ligger i det øgede samarbejde. FläktGroup er verdens førende producent af HVAC-komponenter og har en hovedstrategi og et værdisæt, der ligger parallelt med ClimateConsults, siger Jack Hjeronymus i en pressemeddelelse.

Han har samtidig med overdragelsen takket ja til en stilling som Global Director i FläktGroup og får ansvaret for at styrke salgsindsatsen worldwide.

Den nuværende salgschef i ClimateConsult, Mads Sønnichsen, har overtaget jobbet som adm. direktør i den nye danske del af FläktGroup. Han er uddannet civilingeniør og har siden sin ansættelse i virksomheden i 2010 arbejdet som både salgsingeniør, teknisk chef og salgschef.

- Jeg ser frem til det øgede samarbejde med FläktGroup og jeg er ikke i tvivl om, at overtagelsen kommer til at styrke vores position på det danske HVAC-marked, siger Mads Sønnichsen.

Den ledige stilling som salgschef er overtaget af Lasse Andersen, der har været i virksomheden siden 2009, senest som salgsingeniør i Jylland.

Om FläktGroup

FläktGroup er skabt gennem en fusion mellem svenske FläktWoods og tyske Denco Happel i efteråret 2016.

Virksomheden råder over 17 fabrikker og beskæftiger 3.800 medarbejdere fordelt på 65 lande. Den årlige omsætning udgør over 5 mia. danske kroner.

FläktGroups ekspertise og sortiment relaterer sig til de fem produktgrupper; ”Air movement”, ”Air treatment”, ”Air management”, ”Air diffusion” og ”Air distribution”.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079