23948sdkhjf

Hundredvis af boliger skal rives ned i Taastrup

Boligforening dropper forsøg på at renovere stor boligafdeling fra 1970.

Boligselskabet AKB’s afdeling, Blåkildegård med 411 boliger, opført i 1970 i Taastrup, skal nedrives.

Det blev en realitet i sidste uge, hvor et stort flertal af beboerne stemte for en nedrivning og samtidig valgte at lukke ned for et igangværende forsøgsprojekt, som har vist, at det vil være alt for dyrt at renovere afdelingen.

- Forsøgsrenoveringen har afsløret nye problemer. Blandt andet er der fugt i krybekældrene. Selv med denne renovering vil yderligere arbejder være nødvendige indenfor de næste 10 år, hvor bebyggelsen vil skulle have nye døre, vinduer og tage. Det vil medføre helt uacceptable huslejestigninger – faktisk er det billigere at fjerne de nuværende bygninger og opføre helt nye, siger boligselskabets formand, Ole Søndergaard, ifølge KAB’s hjemmeside.

Den nye plan indebærer, at omkring 100 boliger rives helt ned med henblik på at sælge grunden til en privat ejendomsudvikler. De resterende godt 300 boliger skal rives ned til soklen, hvorpå AKB opfører nye boliger på soklerne af det nuværende byggeri.

KAB, der er byggeforretningsfører for byggeriet, forventer at kunne gå i gang med nedbrydningen om cirka 2 år.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111