23948sdkhjf

Norsk taggigant vil erobre det danske marked

Målet er en markedsandel på 20 procent inden for fem år.

I Norge og Sverige hører Protan til blandt de toneangivende aktører inden for tagbelægning, men i Danmark sidder den norske industrikoncern blot på én procent af markedet.

Men med Konkurrencerådets beslutning om at ophæve TOR-anvisningerne ser koncernchef Erik Øyno nu en åbning for at vinde terræn i forventning om en mere fri konkurrencesituation.

- Det er en fantastisk mulighed, og det er klart, at vi vil tage del i den nye frie konkurrence, siger Erik Øyno, der ikke er bleg for at sætte ambitiøse mål for væksten i Danmark:

- Vi ser frem til at konkurrere på det danske marked og har en målsætning om at opnå en markedsandel på 20 procent inden for fem år.

I forlængelse af Konkurrencerådets afgørelse kan det blive nødvendigt at etablere helt nye standarder på det danske marked. I den forbindelse opfordrer Erik Øyno til, at nye standarder bliver hele tagtækkerfagets fælleseje:

- Potentielle kommende retningslinjer skal have sin oprindelse i enten det udførende led, eller i et samarbejde mellem de udførende og producenterne. Alternativt skal det ligge hos en uafhængig offentlig myndighed. Det afgørende er at sikre konkurrence på lige vilkår og genskabe tagtækkerfagets troværdighed på det danske marked. Det ønsker vi at bidrage til, siger den norske koncernchef.

Protan er en førende aktør inden for tag- og membranteknologi, omsætter årligt for 1,4 mio. norske kroner og beskæftiger 750 medarbejdere fordelt på 15 lande.  I Danmark opererer Protan gennem tagentreprenøren Skantag A/S og salgsselskabet Protan A/S.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078