Skanlux Holding kom ud af 2016 med et overskud på 18,6 mio. kroner før skat.
Det er næsten en fordobling i forhold til 2015 og er resultatet af et regnskabsår, hvor Skanlux har solgt knap 90 række-, helårs- og fritidshuse og samtidig arbejdet benhårdt med de interne processer.
I et interview med Licitationen - Byggeriets Dagblad erklærer direktør Bjørn Krogh Andersen sig yderst tilfreds med udviklingen, og han forventer yderligere fremgang på top- og bundlinje i 2017.
Regnskabstallene fra Skanlux Holding ApS dækker både over byggeri og salg af fritids- og helårshuse samt udlejning af sommerhuse i koncernens tilknyttede og associerede virksomheder.
| Mio. kroner | 2016 | 2015 |
|---|---|---|
| Bruttofortjeneste | 27,2 | 18,8 |
| Driftsresultat | 17,5 | 10,8 |
| Resultat før skat | 18,6 | 9,7 |
| Årets resultat | 14,8 | 7,6 |
| Balancesum | 163,7 | 108,9 |
| Egenkapital | 54,0 | 39,8 |
| Regnskabet er afsluttet den 31. december 2016 | ||
