23948sdkhjf

Grønt lys på Kalvebod Brygge: Nu søger Ikea en totalentreprenør

På et møde i Københavns Borgerrepræsentation torsdag den 22. juni blev lokalplanen for Kalvebod Brygge Vest II med et nyt 37.000 m2 stort Ikea-varehus endeligt vedtaget.

- Det er utroligt dejligt med godkendelsen af den endelige lokalplan. Hele Ikea Danmark jubler over det her! Vi glæder os meget til at komme i gang med byggeriet og til at sætte en endelig dato for åbningen, siger administrerende direktør Dennis Balslev.

Ikea er i fuld gang med et finde en totalentreprenør til projektet, og så snart det er på plads efter sommeren, kan der sættes en dato for første spadestik og åbningen af varehuset.

Første spadestik bliver formentligt i første halvdel af 2018, mens åbningen forventes at finde sted i løbet af første halvår 2020.

Brik i en større plan
Ikea-varehuset er en del af Dorte Mandrups omfattende masterplan for Kalvebod Brygge, som også rummer hotel, ungdomsboliger, erhverv samt en 18.000 kvm. stor bypark, der føres henover taget på varehuset.

Ifølge planerne bliver Ikeas varehus i tre etager og på sit højeste sted hæver det sig 19 meter over jorden. På varehusets tag etableres der, udover taghaven og det grønne strøg, også en restaurant med udeservering.

I krydset mellem landskabet og Dybbølsbro skabes en ny markant byplads, der både vil give adgang til Ikea og skabe et nyt samlingspunkt, hvor forbindelserne mellem Vesterbro, Islands Brygge, Sydhavnen og Indre By mødes.

Ikea-varehuset, ungdomsboligerne og hotellet udvikles sideløbende som selvstændige projekter.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078