23948sdkhjf

Nyt byggeri: 19.500 kvadratmeter på hjørnegrund

Meget snart går et stort byggeri i gang på et meget trafikeret hjørne i Aalborg.

Tirsdag begyndte prøvepiloteringen på hjørnegrunden i krydset Sønderbro/Østre Allé i Aalborg, hvor Escot Erhvervsejendomme i første omgang vil opføre et Boxit lagerhotel samt et kontorhotel, og senere vil selskabet opføre 260-270 lejligheder på den anden halvdel af grunden.

- Lokalplanen for selve Boxit-afdelingen er egentlig færdig, så vi regner med, at selve byggeansøgningen er en formssag. Her efter sommerferien skal vi gerne i gang med at støbe bunden, siger direktør i Escot Erhvervsejendomme, Christian Nielsen.

Kontorhotellet i Aalborg kommer til at rumme omkring 100 kontorer, mens lagerhotellet kommer til at indeholde 1.400 rum.

I forhold til boligbyggeriet forventer direktøren, at kommunen påbegynder arbejdet med startredegørelsen efter sommerferien.

Der bliver tale om toværelses lejligheder på 60-65 kvadratmeter, hvor nogle af dem ifølge direktøren bliver indrettet, så det kan blive en lille treværelses.

By og landskabsrådmand Hans Henrik Henriksen (S) bekræfter, at der er en dialog i gang om de 270 boliger, men han kan ikke lige på stående fod sige, hvornår den kommunale sagsbehandling af boligprojekter går i gang.

Kommenter artiklen (4)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.108