23948sdkhjf

Brødrene Dahl og Optimera oppe igen efter cyberangreb

It-systemerne fungerer atter efter nogle svære uger
Det internationale cyberangreb i forrige uge havde store konsekvenser for byggevarekoncernen Saint-Gobains danske foretagender, herunder Brødrene Dahl, Optimera og Øland. Men nu kører it-systemerne igen, og det glæder naturligvis direktøren, Jesper Faurholdt.

- Vi er oppe at køre igen, og jeg er enormt stolt over vores kunder og vores hårdtarbejdende medarbejdere. Da det blev besluttet fra centralt hold at lukke de danske it-systemer ned, efter at Saint-Gobain International var blevet angrebet, reagerede vi hurtigt og kom hurtigt i dialog med kunder og samarbejdspartnere.

- Hvor vi internt har siddet med udfordringerne 100 procent, har kunderne takket være en stor indsats kun mærket de måske 20 procent. Det er naturligvis 20 procent for meget i forhold til en dagligdag med meget dialog via elektroniske medier, med dag-til-dag-levering og elektroniske bestillinger, men kunderne har vist os tålmodighed, som vi er rigtig glade for, konstaterer Jesper Faurholdt.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.087