23948sdkhjf

Billige boliger på vej tæt ved Hernings centrum

Byrådet i Herning Kommune ønsker, at det skal være muligt at finde attraktive boliger, hvor huslejen er til at betale. Nyt projekt i naturskønt område imødekommer ønsket

Der skal være billige, men attraktive boliger at leje i Herning. Sådan lyder en af byrådets målsætninger. Et nyt projekt, som Økonomi- og Erhvervsudvalget i Herning Kommune netop har nikket til, lever i den grad op til målsætningen.

Boligselskabet Fællesbo ønsker at opføre 64 almene familieboliger på Ringkøbingvej i Herning, hvor tidligere Herning Park Camping lå. Konkret ønsker boligselskabet at opføre 32 et-værelses lejligheder, 22 to-værelses lejligheder og ti fire-værelseslejligheder.

Huslejen starter lige under 3.000 kroner om måneden for de mindste boliger og topper ved godt 7.000 kroner for de største.

- I byrådet har vi et klart ønske om, at det i Herning Kommune skal være muligt at bo fornuftigt og tidssvarende for en billig penge, siger Lars Krarup, (V), borgmester i Herning Kommune.

- Der kan være mange grunde til, at man - måske blot i en periode af sit liv - har behov for en relativt lav husleje. Det skal vi også kunne imødekomme i en kommune af Hernings størrelse. Vi ser i disse år en generel tendens til, at flere danskere flytter fra mindre bysamfund til større. Herning vokser, og derfor skal vi kunne tilbyde den bredest mulige vifte af boligtilbud, siger borgmesteren.

Boligerne på Ringkøbingvej ligger tæt ved natur, sø og grønne områder. Forudsat at byrådet endeligt godkender byggeriet, vil boligerne formentlig stå klar i sensommeren 2019.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094