23948sdkhjf

Fire fastfoodrestauranter skyder op i Greve

Til efteråret får Greve fire nye fastfoodrestauranter og en tankstation lige ud til motorvejen ved Greve Syd afkørsel 29.

Torsdag var der første spadestik til ”Greve Food Stop”, som opføres af Stender Entreprise, der har arbejdet med projektet på Mosede Landevej gennem mere end to år.

- I Stender fik vi ideen til projektet, da vi en dag kørte forbi og tænke: Det ligger i virkeligheden ret godt det her sted. Vi er utrolig glade for, og stolte over, at vi i dag går i gang med at opføre det, vi som arbejdstitel kalder for Greve Food Stop, sagde direktør Lars Schmidt fra Stender Entreprise Øst.

Greves borgmester Pernille Beckmann, der til lejligheden havde iført sig et par gummistøvler, gav udtryk for, at hun hilser det nye byggeprojekt velkomment. Ikke mindst fordi projektet forventes at skabe over 100 nye arbejdspladser.

- Der ligger et kæmpestort arbejde forud for det her første spadestik. Vi har haft en lang drøftelse i kommunen om projektet. Vi har blandt andet diskuteret højder og pyloner. Vi har også fået undersøgt både grundvand og jordprøver. Al arbejdet har været det hele værd, sagde hun.

De fire nye fastfoodrestauranter er Burger King, Kentucky Fried Chicken, Sunset Boulevard samt MB Food, der etablerer et kebabtårn. Som nabo på grunden opføres en OK tankstation.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109