23948sdkhjf

Xella vokser en fjerdedel i Danmark

Kendskabsgrad og kort leveringstid løfter både omsætning og indtjening.

Blox, Axel Towers, Bohrs Tårn og Nordbro.

De markante referencer er mange i disse år for Xella Danmark, og det kan aflæses på bundlinjen i selskabet, der markedsfører og sælger byggematerialer i porebeton og kalksandsten fra den tyske Xella-koncern.

2017-resultatet på 4 mio. kr. før skat er tredje år i træk med sorte tal på bundlinjen i Xellas danske organisation, som efter en lang indkøringsperiode med tocifrede millionunderskud nu ser ud til at fundet fodfæste på markedet.

Omsætningen er fra 2016 til 2017 øget med mere end 25 pct. til over 225 mio. kr. Alene salget af vægsystemet Silka er steget med 40 pct.

- At vi vækster så meget i 2017 skyldes, at markedet har fået øjnene op for, hvad det er, særligt Silka og Multipor byggesystemer kan, siger salgsdirektør Morten Bak.

Foruden de markante projektbyggerier i København leverer Xella Danmark også til flere danske typehus-producenter.

Ifølge Morten Bak er det ikke mindst en enkel produktionsproces og korte leveringstider, der giver Xella medvind på projektmarkedet.  

- Vores logistik gør de enkelte byggeprocesser mere smidige og nemmere. Det har en stor attraktion i byggebranchen, siger han.

Xella Danmark forventer en fortsat kontrolleret vækst i de kommende år og har senest introduceret det velkendte facadeisoleringssystem Multipor i en udgave tilpasset dansk klima og byggeskik.

- Der er voksende behov for løsninger til udvendig isolering, som varmeisolerer, uden at man går på kompromis med slagfasthed, brandsikkerhed eller effektiviteten på byggepladsen. Multipor Facadeisoleringssystem har bevist sit værd i tusindvis af projekter, og vi glæder os derfor til at få det ud på danske byggepladser, siger Morten Bak.

Xella Danmark
mio. kr. 2017 2016
Bruttofortjeneste 20,6 18,3
Resultat af primær drift 4,8 3,8
Resultat før skat 4,0 3,2
Årets resultat 3,1 2,5
Balancesum 98,6 80,9
Egenkapital 33,7 30,7
Antal ansatte 29 27
Regnskabsåret dækker perioden 1. januar - 31. december.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094