23948sdkhjf

Medvind hos Sahl Arkitekter

Med fem vundne konkurrencer i løbet af få måneder er der nok at se til på den aarhusianske tegnestue, som netop nu høster frugterne af et langsigtet strategisk arbejde.
I januar måned løb Sahl Arkitekter med sejren i den indbudte arkitektkonkurrence om Z-Huset på Aarhus Havn – et byggeri med håndværkerudgifter for ca. 300 mio. kroner.

Med projektet på Aarhus Havn har Sahl i løbet af få måneder sikret sig opgaver på fem markante byggerier med en samlet anlægssum på over 700 mio. kroner.

Udover Z-Huset er det Foss Innovation Center i Hillerød til 200 mio. kroner, et domicilbyggeri i Aarhus til 60 mio. kroner, en børneinstitution i Løgten ved Århus til 13 mio. kroner samt et nyt plejehjem i Rise til 140 mio. kroner. Sidstnævnte bliver et innovationsbyggeri, der ventes at få national bevågenhed inden for plejesektoren:

- Det er dejligt at opleve høsten efter års målrettet, strategisk arbejde med at styrke firmaets konkurrenceevne i arkitektkonkurrencer – både på lokalt og nationalt plan, siger arkitekt og partner Morten Thomassen.

Nu drejer det sig om at holde fast
De sidste fem år har Sahl Arkitekter fokuseret på styring af drift og økonomi, hvilket har betydet, at tegnestuen kom stærkt ud på den anden side af finanskrisen. Det sidste halvår er der tillige investeret i en egentlig konkurrenceafdeling:

- Satsningen på innovation og arkitektonisk kvalitet har givet bonus – nu drejer det sig simpelthen om at holde fast i vores momentum ved at videreudvikle de værktøjer, der skal bruges for yderligere innovation, fastslår adm. direktør og partner Michael Hylleborg.

Sahl Arkitekter har eksisteret i Århus i 75 år og beskæftiger i alt 38 medarbejdere. Bag virksomheden står en kreds bestående af seks partnere.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093