23948sdkhjf

Endnu en international pris til ”Bølgen” i Vejle

Det markante boligbyggeri ved Vejle Fjord er som det første arkitekturprojekt i Danmark blevet kåret som vinder af den prestigefulde Civic Trust Award.
Prisregnen over ”Bølgen” i Vejle fortsætter.

Byggeriet, der er tegnet af Henning Larsen Architects i 2005, vandt sidste år en international LEAF Award, og nu er det blevet til endnu en international pris; denne gang den prestigefulde Civic Trust Award.

Prisuddelingen fandt sted ved en officiel ceremoni i People’s History Museum den 4. marts i Manchester.

Som den længst eksisterende europæiske pris inden for det byggede miljø har Civic Trust inden for de sidste 51 år uddelt priser til Europas førende kunstnere og arkitekter.

I år er der for første gang danske arkitekter på listen over vindere, og udover Henning Larsen Architects kunne også C.F. Møller glæde sig over en pris for sit arbejde med Darwin Centre i London .

Civic Trust Award gives til projekter af høj designmæssig kvalitet og til projekter, som vurderes at have bidraget positivt til samfundet – socialt, kulturelt eller økonomisk. Prisen er oprettet i 1959 i England med det formål at hædre det bedste inden for arkitektur, design, planlægning, landskabsarkitektur og offentlig kunst.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125